Dyb rød farve. Intens duft af eukalyptus, krydderi og kirsebær. Mellemfyldig vin med megen frugt i en lidt kølig stil. Frugten får lov at dominere og der er kun et diskret fadpræg i baggrunden. Vinen er harmonisk, frugtfyldt og med en lang og blød eftersmag. Atypisk Malbec - men flot stil.
Vinen vil være perfekt til godt oksekød, f.eks. fra Argentina.
Forhandler: Cappa Vin