Rødviolet farve. Intens duft af kirsebær, lidt lakrids, ristet træ. Mellemfyldig vin med pæn frugt og ret kraftige tanniner, der bider lidt. Vinen er p.t. præget af tanninen, der klart overdøver frugten og det giver en lidt snerpende og udtørrende smag. Mod slutningen bløder den dog lidt op. Lad den ligge nogle år, så bløder tanninen forhåbentlig op?
Vinen kræver bestemt modspil fra ret kraftige retter.
Forhandler: Fiasco-vine